Hvad er VVS? Hvad betyder det, og hvilke personer er det lige, vi associerer med disse tre bogstaver? I dine øjne er en VVS’er måske en person, der går rundt i blå arbejdsbukser eller overalls, og som har en masse værktøj med sig? Det kan ligeledes være, at du tænker, at en VVS’er er sådan en, der kommer i dit hjem og ordner alt det, som du ikke selv kan finde ud af at lave? Men hvis vi et kort øjeblik prøver at lægge de traditionelle, stereotypiske kasser til side – hvad betyder VVS så i virkeligheden? Læs med herunder og bliv klogere på emnet.
Hvad betyder VVS?
Når vi taler om VVS, taler vi faktisk om flere arbejdsområder. I gamle dage blev en VVS’er udelukkende associeret med den velkendte, traditionelle blikkenslager – hvis vi sætter tingene på spidsen. Der er dog sket en udvikling inden for feltet, hvorfor det vil være for simpelt at sætte lighedstegn mellem nutidens VVS’er og datidens traditionelle blikkenslager.
Men helt lavpraktisk – hvad betyder VVS? Hvad står VVS for? De tre bogstaver dækker over en forkortelse for varme, ventilation og sanitetsteknik. Tidligere dækkede begrebet over ordene vand, varme og sanitetsteknik. Som nævnt har VVS-faget dog været gennem en større udvikling, hvorfor begrebet VVS også dækker over flere uddannelser og arbejdsformer, end hvad de tre bogstaver antyder.
Hvad laver en VVS’er?
Men hvad er det for nogle opgavetyper, som nutidens VVS’er kan klare for dig? Som nævnt er der sket en stor udvikling inden for feltet, hvorfor VVS’eren er begyndt at varetage flere opgavetyper end tidligere. Det skyldes, at uddannelsesniveauet inden for feltet er blevet højere.
Som i gamle dage kan en VVS’er sagtens klare alt, der har noget at gøre med vand, varme, sanitet og gas. Nutidens VVS’ere har dog mange flere kompetencer, som de kan tage i brug. Skal du have renoveret et badeværelse eller et køkken, er det eksempelvis noget, som en moderne VVS’er også kan klare. En VVS’er kan typisk også hjælpe dig med oliefyret, fjernvarme, solvarme eller lignende.
Hvordan bliver du selv en VVS’er?
Det kan være, at du har opsøgt dette emne, fordi du selv går rundt og drømmer om at blive VVS’er en skønne dag? Hvis det er tilfældet, får du lige en kort beskrivelse af, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.
Ifølge UdannelsesGuiden kan du tage en VVS-energiuddannelse. Det er en erhvervsuddannelse, som tager mellem fire år og tre måneder og fire år og ni måneder. For at du kan komme ind på uddannelsen, skal du blot have overstået din afgangseksamen i folkeskolen og mindst have karakteren 2,0 i dansk og matematik.
På uddannelsen kan du eksempelvis lære om gas- og vandinstallationer samt miljøvenlige energiløsninger. Når du er færdiguddannet, vil du kunne varetage de opgaver, som er nævnt tidligere. Hvis vi skal være mere specifikke, kan du både få job i installationsvirksomheder eller blikkenslagervirksomheder. Du kan eksempelvis få et job i et energiselskab, der arbejder med olie, varme og gas. Det er ligeledes muligt at blive selvstændig VVS-tekniker eller montør.